​Rodbehandling

Rodbehandling

En rodbehandling går ud på at behandle betændelse i tandens nerve.

Tandnerven kan blive inficeret, hvis man længe har haft et ubehandlet hul i tanden. Med tiden vil bakterierne fra hullet nå ind til nerven.

Nervebetændelse i tanden kan også opstå, hvis en fyldning eller en krone sidder for tæt på nerven. Et slag/traume eller revner i tanden kan også give bakterier adgang til at trænge ind til nerven.

Bliver nervebetændelsen ikke behandlet i tide, kan det udvikle sig til rodspidsbetændelse og der kan opstå en tandbyld.

Ved en rodbehandling fjerner tandlægen tandnerven og bakterier fra tandens rodkanaler.

Du bliver lokalbedøvet under en rodbehandling, så det bliver smertefrit. Der kan være lidt ømhed i et par dage efter behandlingen, som kan afhjælpes med almindelig smertestillende medicin.

Afhængigt af omfanget på betændelsen kan en rodbehandling klares på én eller flere besøg på klinikken.

Symptomer

Betændelse i tandnerven kan gøre rigtig ondt og er en hyppig årsag til tandpine. Men smerten kan ofte være meget diffus og føles forskelligt fra person til person. Det kan føles som smerter i nabotænderne eller i kæben, som hovedpine eller kulde- og varmefølsomhed.

En betændelse kan også være stort set smertefri og gå helt ubemærket hen. Derfor er det vigtigt at gå regelmæssigt til tandlægen, så betændelsen kan blive opdaget i tide. Det har stor betydning for succesfuld behandling, at man behandler så hurtigt som muligt.

Du er velkommen til at ringe til vores tandlægeklinik på telefon 36 78 20 02 i dag for at aftale en tid til en nærmere undersøgelse. Du kan også skrive til vores e-mail mail@avedoere-tand.dk, hvis du har en forespørgsel.

Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Vi tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om dine planer.

Kontakt os i dag